Transkription af Sanne del 1
Her finder du transkriptionen af min og Sannes første samtale.
Vil du høre episoden på podcasten, kan du klikke her.
[00:00 – 00:12] Jeg kan høre og forstå processen, at man ofte starter med en sygemelding, som så ender ud i et alt for langtrukket og svært proces.
[00:13 – 00:25] Og alt det kan jo egentlig medvirke til en retraumatisering, som til sidst gør, at det her menneske på få år kan gå fra at have haft en masse drømme og ambitioner
[00:25 – 00:38] og mit arbejdsliv til at give mig en pension, for jeg kan slet ikke magte noget som helst. Jeg vil ud af systemet, ud af systemet. Og det, jeg synes, er utroligt ulykkeligt.
[00:38 – 00:49] I dag skal det handle om noget af det, som mange af os får røde knopper af, nemlig jobcentret. Jeg har taget forbi CSM, Center for Seksuelt Misbrugte, for at tale med socialrådgiveren Sanne Ringved,
[00:49 – 01:00] der vil svare på de spørgsmål, I har sendt ind i forhold til, hvad der kan være godt at vide, når man har barndomstraumer med sig. Og er i kontakt med jobcentret. Uanset om man er ny i systemet, eller har været det i mange år.
[01:00 – 01:08] For jobcentret kan virke uoverskueligt og være årsag til mange frustrationer. Jeg har selv siddet og reddet mig i håret mange gange, men der er heldigvis hjælp at hente.
[01:08 – 01:15] I en to-del episode vil jeg tale med Sanne om, hvorfor det kan være svært at være en del af jobcentret, når man har overgrebet andre traumer med sig i bagagen.
[01:16 – 01:25] Sanne fortæller også, hvad du kan søge at støtte, som f.eks. en støttekontaktperson eller en hjemmehjælper. Vi taler om, hvilke rettigheder du har, hvad du kan gøre ved samarbejdet med din samarbejder,
[01:25 – 01:36] dagsbehandler bliver udfordret, og så vil hun komme med alle sine gode råd til dig, til at passe på dig selv undervejs. Jeg kommer også ind på min egen proces, og hvad jeg har gjort for at minske angsten, mens jeg har tilknyttet jobcentret.
[01:36 – 01:46] Mit navn er Sarah Liv, og det her er et rum for dig, der har overlevet en svær opvækst. Her er der plads til de sårbare historier, de svære følelser og ubehagelige tanker.
[01:46 – 01:58] Og også et sted, hvor du kan finde spejling gennem fortællinger, det kan være svært at finde andre steder. Men her er der også plads til håbet for en bedre fremtid, og et liv, hvor du lever og ikke bare overlever, efter en forfløjelse. I bandet barndom. Velkommen til. Hej, Sanne.
[01:59 – 02:12] Hej med dig, Sarah. Og tak, fordi du ville være med i podcasten. Jeg tænker egentlig, i stedet for at jeg også fortæller, hvem du er, om du ikke selv lige vil sætte et par ord om, hvem du er og hvad du laver. Det kan du tro.
[02:12 – 02:25] Jeg hedder Sanne Ringtved, og er socialrådgiver og visospecialist her i CSM Øst, og har været det de sidste tre år. Og jeg kan fortælle lidt inden da.
[02:25 – 02:33] Jeg sidder og regner. Jeg har været socialrådgiver i 17 år. Det er jo helt utroligt lang tid.
[02:33 – 02:45] Og kan egentlig se, at jeg har beskæftiget mig rigtig mange år omkring det her med seksuelle trauma. Jeg har arbejdet med…
[02:45 – 02:56] Jeg har også været lidt på børn- og ungeområdet, hvor jeg egentlig også havde ret mange sager, hvor der var mistanke om overgang, greb i familien.
[02:56 – 03:06] Så der har jeg sådan noget kommunal baggrund, og så har jeg de sidste, ja, det kan jeg ikke engang huske, mange år arbejdet med menneskehandel og prostitution,
[03:06 – 03:19] inden jeg kom her for tre år siden. Så af en eller anden grund, er det ligesom det, jeg har beskæftiget mig med på mange forskellige planer. Og så er du jo kommet hertil. Så er jeg kommet hertil.
[03:19 – 03:31] Og det er jo et center, hvor jeg er den eneste socialrådgiver. Det er den måde, man har valgt at strukturere det på. Der er så også socialrådgiver i syd og i nord,
[03:31 – 03:38] så man kan sige, vi er de andre center. Så vi har jo også noget sparring tre gange om året, hvor vi mødes.
[03:39 – 03:48] Men ellers er det jo besluttet, at der skal være socialfaglig rådgivning til borgerne. Men jeg har egentlig også været meget med til,
[03:48 – 03:59] sammen med selvfølgelig ledelsen her og mine kollegaer, hvordan er det så, hvad er det så for en hjælp, vi skal give, og hvad bliver der efterspurgt.
[03:59 – 04:10] Og det er egentlig under sådan udvikling også. Der er også sket en forandring på den måde, at min opgave er at hjælpe dem, der er tilknyttet huset.
[04:11 – 04:22] Så det er enten, at man står på venteliste, eller man går i frivilligsektionen, eller man er i behandling, eller man har sådan lige været i behandling. Og meget handler,
[04:23 – 04:33] selvfølgelig meget omkring det her med at have en sag i kommunen. Og det er egentlig også et ben i de mål, som vi er nedsat.
[04:33 – 04:44] Der er nogle forskellige mål, at vi skal afhjælpe i forbindelse med terapien, men så er det også at hjælpe de borgere, der er tilknyttet CSM,
[04:44 – 04:56] med at fastholde eller bevare en tilknytning til uddannelsesinstitutioner eller til jobcentrene. Og det er jo fordi, der statistisk set er mange,
[04:56 – 05:06] som har svært ved at finde deres fodfæste. Og der er jo også en hel del, som slet ikke får nogen uddannelse.
[05:07 – 05:17] Altså min opgave er jo også at bidrage til at koordinere et tværfagligt samarbejde.
[05:18 – 05:27] Og CSM-centrene har ligesom tre mål, det er at forbedre målgruppens aktuelle livssituation
[05:28 – 05:34] ved at reducere de fysiske og psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene.
[05:34 – 05:41] Og et andet mål er at forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejdsmarkedstilknytningen.
[05:42 – 05:53] Og sidste mål er at bryde uhensigtsmæssige tanker og handlemønstre i forhold til familie og det sociale liv. Og for at gå tilbage til meget af det, som jeg har været med om,
[05:53 – 06:06] så arbejder jeg med at ærge det her med beskæftigelse og uddannelse, fordi det jo selvfølgelig betyder rigtig meget. Og de tal, vi har på det, er dem, der kommer i behandling her i CSM.
[06:06 – 06:18] Og det skal vi jo også hele tiden huske, det er jo kun tal fra dem, der er i behandling og tilknyttet CSM. Der er jo også rigtig mange, der ikke er det, så de indgår ikke i de her tal.
[06:18 – 06:27] Ja, og folk, der får terapi andre steder, ikke? Jeg har jo været selvbetalt i terapi, for eksempel. Ja, altså så det er bare vigtigt at huske, at det er tal herfra.
[06:27 – 06:33] 27 procent er i arbejde, og 21 procent er under uddannelse.
[06:33 – 06:46] Og så har vi 24 procent, som står uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Så der er jo også nogen, der slet ikke er tilknyttet, altså har nogen forsørgelse overhovedet.
[06:46 – 06:56] Og så har vi 28 procent, der er på kontanthjælp eller en førtidspension. Og det er altså ganske høje tal. Og jeg tænker…
[06:56 – 07:00] Er det i forhold til sådan andre steder, du har arbejdet eller andre målgrupper?
[07:01 – 07:12] Ja, altså det er… Man kan sige i forhold til prostitution, der har vi jo ikke de tal, fordi det er jo mørke tal.
[07:13 – 07:21] Men jeg tænker, det jeg støder meget på her, er jo, at der er mennesker, der…
[07:21 – 07:27] Der er på en middeltid ydelse, såsom kontanthjælp, i utrolig mange år.
[07:28 – 07:37] Og det er der, hvor der er behov for hjælp og en tværfaglig samarbejde med psykologerne.
[07:38 – 07:48] Og det, tænker jeg, handler om, at… Altså også er en af senfølgerne det her med at kunne overskue og finde rundt i systemerne.
[07:48 – 07:58] Men også at ture tro på og have tillid til at bede om hjælp. Og det her med det er så utroligt diffust.
[08:00 – 08:08] Og min oplevelse af alle dem, jeg møder, er jo egentlig et kæmpe ønske om ikke at være en del af noget system.
[08:09 – 08:17] Og også et tro på, at det her… Her skal jeg ikke være. Jeg skal væk. Og lige pludselig er der bare gået rigtig mange år.
[08:17 – 08:24] Og så er der alle de problemer, der er i jobcentrene generelt med kæmpestor udskiftning.
[08:26 – 08:38] Og den her silo-opdeling, som gør, at det er ganske svært, og særligt også, hvis man har senfølger, at bede om den rette hjælp.
[08:38 – 08:51] Og det er den der usynlige makker. Og der bliver iværksat alle mulige indsatser, som ikke rigtig hjælper. Så jeg ser det meget ofte som lidt et oprydningsarbejde. Okay, hvad er der sket?
[08:51 – 09:01] Men det kan vi også komme lidt ind på senere. Men jeg tænker, at der er i hvert fald et behov for mange, der kommer her i huset.
[09:02 – 09:14] Og det kan også være, at de lige er blevet sygemeldte. Så det er på alle mulige måder. Og så har vi selvfølgelig også alle dem, der har fået en førtidspension. Og hvad så?
[09:15 – 09:27] Fordi tingene går jo ikke nødvendigvis væk alligevel. Og man kan også blive meget ladt i stikken, kan man sige, hvis først man har en førtidspension. Og måske var det heller ikke egentlig det, man ønskede.
[09:28 – 09:39] Og jeg ved bare fra nogle af dem, jeg har talt med, der ligesom er blevet indstillet og har fået det. Der er også et eller andet soveproces med det. Ja, meget. Som du siger, det er jo måske ikke det, man ønsker eller ser sig selv som.
[09:40 – 09:44] Men at det måske bare er en konsekvens af det, man oplevede eller en midlertidig.
[09:44 – 09:56] Ja, og også synes jeg et billede af, at et system, der har været utrolig uambitiøse på det her menneskes vegne. Ikke har set potentialet.
[09:57 – 10:03] Ikke har hjulpet godt nok. Ikke har støttet nok op om det.
[10:04 – 10:12] Så der er en masse udlevede potentialer, som er utrolig sørgeligt. Ja.
[10:12 – 10:20] Og en masse mennesker, der går rundt og ikke er en del af samfundslivet også.
[10:20 – 10:29] For det kræver jo også noget, det at være 28 år og få en førtidspension. Hvad så? Hvad skal jeg så med mit liv?
[10:30 – 10:42] Jeg kan sådan høre og forstå processen, at man ofte starter med en sygemelding, som så ender ud i et alt for langtrukket og svært.
[10:42 – 10:54] En svær proces med skiftende sagsbehandlere. Mange, ja, det lyder jo lidt forkert, men mange underlige tiltag.
[10:55 – 11:07] Altså så skal der være en vej af praktik der. Og lige pludselig sker der ingenting i rigtig lang tid. Nu er jeg selvfølgelig også blevet ansat lige, da der var corona.
[11:08 – 11:17] Det gjorde jo også, at der var jo en hel del, som var tilfældige. Der var jo selvknyttet jobcentrene, og så blev de fredet, hvis man kan sige det sådan.
[11:17 – 11:27] Det vil sige, der blev ikke iværksat noget, og det var jo både godt og skidt. Nogle tænkte, det var dejligt, så slipper jeg for alt muligt.
[11:27 – 11:37] Men det gjorde også, at deres sag ikke blev oplyst godt nok. Og det er en del af det at have en, altså der skal, det står i lovgivningen, der skal afprøves nogle ting.
[11:37 – 11:50] Der skal stå nogle informationer i den der journal, før man kan komme videre. Lige præcis, og det har jo gjort, at der er nogle, der har egentlig været på et jobafklaringsforløb,
[11:50 – 12:01] som er en utrolig lav ydelse, uden at der egentlig er sket noget. Og så kan de så få det forlænget og forlænget og forlænget, frem for den her en vej ydelse.
[12:01 – 12:11] Nu er der jo selvfølgelig ingenting, der er vejet, men… Altså som førtidspension for eksempel? Ja. Ja. Og så bliver det samarbejde eller…
[12:11 – 12:19] Og alt det aktiverer, altså kan jo egentlig medvirke til en, altså en ret traumatisering,
[12:19 – 12:26] som til sidst gør, at det her menneske, som egentlig har arbejdet, egentlig gerne ville,
[12:26 – 12:34] altså på ret få år kan gå fra at have haft en masse drømme og ambitioner om et arbejdsliv til,
[12:34 – 12:45] bare giv mig en pension, for jeg kan slet ikke magte noget som helst. Jeg vil ud af systemet, ud af systemet. Og det, det jeg synes, der er utroligt ulykkeligt.
[12:46 – 12:55] Er det noget af det, altså du hører med dem, du taler med, at det er deres oplevelse, at det er sådan meningsløst og… Ja. Og så til sidst, så er de bare sådan, jeg kan ikke mere. Ja.
[12:55 – 13:04] At det, jeg kan ikke blive ved at forklare, hvorfor at jeg tænker, at det ville være godt med et, hvad hedder det, flexjob eller…
[13:05 – 13:10] Altså der mangler simpelthen sådan en, en ordentlig vejledning. Generelt.
[13:10 – 13:19] Og det kan man sige, hvis ansvar er det, ja, det er jo ikke den enkelte sagsbehandlers ansvar, eller jo, altså det kan man jo godt sige,
[13:19 – 13:32] men, men de er også under nogle vilkår, der gør, at de jo hele tiden skifter. Når du så har, hvis du har været på sygedagpenge, og du ikke længere er berettiget til det, så ryger du over i en anden pulje,
[13:32 – 13:40] og når du så kommer derhen, så skal du hen til nogle andre mennesker, og det er jo, altså, altså, det giver bare ikke nogen mening.
[13:45 – 13:52] Jeg tænker, det er enormt svært for alle, altså det er også skidesvært for dem, der arbejder i jobcentrene,
[13:52 – 13:59] fordi de ved ikke nødvendigvis, altså dem, der sidder med sygedagpenge, de ved selvfølgelig godt, hvad de vil sige,
[13:59 – 14:11] når deres borgere ryger over i et jobafklaringsforløb, men ikke rigtigt, fordi de slipper dem jo der, og det er forskelligt fra kommuner, hvor meget de bruger et jobafklaringsforløb, eller kommer man på et…
[14:12 – 14:20] et ressourceforløb, og… Og det er også min oplevelse, at der er stor forskel på kommuner, altså både i forhold til behandling,
[14:20 – 14:32] altså hvordan man bliver talt til at behandle i virkeligheden, men også hvilke muligheder, der er. Ja. Altså, hvordan du kan blive sendt videre, eller om du bare bliver parkeret, siger jeg, altså på sådan et jobafklaringsforløb.
[14:33 – 14:44] Fuldstændigt, og også sådan noget med, i nogle kommuner, så siger de, jamen, en virksomhedspraktik, det kan du kun få her, hvis du har minimum fem timer om ugen.
[14:44 – 14:49] Andre steder, så er det sådan, nej, nej, det kan også bare være en halv time, det er jo sådan en træning.
[14:49 – 15:02] Så jeg vil sige, altså, på de tre år, jeg har… altså, jeg har ikke arbejdet så meget med beskæftigelseslovgivningen. Jeg er selvfølgelig blevet meget klogere, men jeg er også blevet meget mere forvirret.
[15:03 – 15:10] Det kan jeg jo faktisk sige også lidt. Gør det lidt umuligt. Og det kan jeg jo også mærke, at…
[15:10 – 15:22] at alle dem, jeg sidder overfor, inklusiv min kollega, altså psykologen, at vi kan alle sammen blive rullet helt ind i det her, oh my god, hvad sker der? Og så er det der. Vi skal holde hovedet koldt.
[15:22 – 15:31] Jeg sidder også bare og tænker, når I som… altså, du er jo en dag uddannet socialrådgiver. Ja. Du kender den verden og ligesom sproget. Ja.
[15:31 – 15:38] Når man så sidder med nogle senfølger og måske også nogle diagnosehatten, altså, hvordan søren skulle man så finde rundt i systemet, ikke?
[15:38 – 15:49] Jo. Så jeg får heller ikke at ryge helt ind i… altså, hvilket jeg også helt klart kan opleve, og jeg tænker, det her, det er jo… det går aldrig.
[15:49 – 16:01] Men det gør det jo heldigvis, for der er jo også utrolig mange gode muligheder i systemerne. Og der har jeg jo sådan fundet ud af, jamen, hvordan er det så, at jeg synes, jeg kan hjælpe bedst?
[16:01 – 16:11] Det er det her med at prøve at oversætte godt. Først og fremmest, hvor er du henne? Hvilken ydel ser du på? Og selv det har rigtig mange svært ved at forstå.
[16:12 – 16:19] Gud, jamen, det ved de ikke. Der er kommet noget på e-boks. De kan faktisk ikke gennemskue det. På et tidspunkt var der… Så det er egentlig meget sådan…
[16:20 – 16:32] Godt, det er der, vi starter. Hvem har du? Hvem er der af fagprofessionelle omkring dig? Godt, der er en sagsbehandler. Så har du også talt om, at der er en mentor, der er et virksomhed… Hvad er planen?
[16:32 – 16:41] Er der en plan? Og ofte siger de, det ved de faktisk ikke. Så det er sådan egentlig med at starte helt i…
[16:42 – 16:54] Lad os gå ind og kigge på din e-boks. Se, hvad siger den der mødeindkaldelse? Og så gennemgå det. Og så fortæl, jamen, når du er… Lad os sige, du er på sygedagpenge.
[16:55 – 17:06] Så er der mulighed. Og så egentlig fortæl meget sådan… For jeg er jo ikke jurist, og jeg er ikke på nogen måder ekspert på beskæftigelseslovgivningen. Og det vil jeg også sige. Det er der jo ikke nogen, der er.
[17:06 – 17:18] For den er så kæmpestor, den lovgivning. Noget, jeg faktisk også blev ret overrasket over, da jeg researchede til det her episode, det er, at mange af dem, man møder i jobcentret, jo ikke nødvendigvis heller er socialrådgiver. Ja.
[17:18 – 17:29] Det kan jo også godt være folk, der har været jobprøvning derinde faktisk. Eller akademikere, ved jeg også. Ja. Ja. Og det kan man sige, det er der jo også en…
[17:29 – 17:42] Der er jo også hele den her politiske snak omkring… Man kan sige, mange i vores målgruppe her i huset. Skal de i virkeligheden være i et jobcenter, hvor det er beskæftigelsesrettet,
[17:42 – 17:48] eller burde de være over en socialforvaltning, hvor det er mere omkring socialt støtte?
[17:48 – 18:01] Og en helt anden måde at tænke på, hvor man kan sige, serviceloven går meget ud på at kompensere for den, kan man sige, funktionsnedsættelse, man har.
[18:01 – 18:07] Altså så man kan indgå i samfundet på lige vilkår som alle andre. Det er jo slet ikke sådan.
[18:09 – 18:22] Beskæftigelseslovgivning, den handler jo om at iværksætte indsatser, der gør, at du er i stand til at arbejde eller blive afklaret. Og det er der, man som borger kan blive fanget.
[18:22 – 18:35] Og hvordan… Ellers bare lige fordi, jeg tror ikke, jeg forstår det. Ja. Hvad sagde du? Socialforvaltning? Ja. Hvordan kan man komme derover? Hvem er det der? Ja, det er nemlig også… Jamen, det er også noget af det, jeg bruger en del snak på.
[18:35 – 18:43] Hvordan er det? Hvad er din hverdag? Kommer du op om morgenen? Får du gjort rent? Kan du overhovedet magte at handle? Hvad har du at støtte?
[18:44 – 18:54] Og der ligger i den lovgivning en masse forskellig hjælp. Du kan få en hjemmevejleder. Og det handler om det her med funktionsniveauet.
[18:54 – 19:03] Så der er det meget at gå ind og tænke, hvordan kan du overhovedet… Og nu lyder det jo… Men får du børstetænder? Kan du gøre rent?
[19:03 – 19:12] Og det er jo noget, man ved kan være enormt udfordrende. Især sådan nogle helt basale behov i virkeligheden. At gå i bad og børste tænder.
[19:12 – 19:27] Og særligt hvis du så også er havnet lidt… Altså du er blevet sygemeldt for dit arbejde. Du er blevet fyret. Du er havnet over i et jobcenter, hvor de taler til dig om, hvornår kan du være rask.
[19:28 – 19:33] Og det er fordi, det er det, de skal. Men det kan jo gå ind og påvirke funktionsniveauet.
[19:33 – 19:42] Og det er jo slet ikke det, man… Altså jobcenter-sagsbehandleren er optaget af. Det er mere jo i forhold til det beskæftigede.
[19:42 – 19:50] Så det er sådan nogle ting, jeg går ind og snakker med jo også. Altså selvfølgelig det her med psykologerne. Jamen ved du egentlig, hvordan deres funktionsniveau er?
[19:50 – 20:01] Og der kan man så ansøge om en støttekontaktperson. Og det altså via serviceloven. Det ligger tit i handikap og psykiatri. Altså det er… Det hedder en paragraf 85.
[20:02 – 20:11] Eller man kan få en hjemmevejleder. Det er en lidt mindre indsats, hvis man kan sige det sådan. Altså en støttekontaktperson kan jo være mange timer om ugen.
[20:12 – 20:22] Man kan også i periode bede om en hjemme. Altså en hjemmehjælper. Simpelthen til kun rengøring, oprydning. Altså helt kun praktiske ting.
[20:22 – 20:28] Så er der også noget, der hedder ledsagerordning. Hvor hvis for eksempel man har meget social angst.
[20:28 – 20:37] Man kan ikke… Man kan faktisk ikke komme ud af døren. Så kan man søge. Så der er ligesom mange muligheder i den lovgivning.
[20:38 – 20:45] Og den kan jeg se ret god fidus i. At gå ind der. Fordi det egentlig også er en måde at sige…
[20:45 – 20:56] Der sker også noget indværdighed. Altså med at… Folk vil jo gerne kunne invitere deres… Altså jeg havde en… Der var en ung mor, der gik i behandling her.
[20:56 – 21:04] Og klarede det egentlig mega godt. Men altså der var nogle ting i forhold til det her med at få ryddet op.
[21:04 – 21:14] Og taget den der opvask. Men altså hun klarede det her barn. Altså fint. Der var rigtig mange problematikker.
[21:14 – 21:23] Og hun havde også en kæmpe bekymring for, hvis nu vi skulle bede om hjælp via børnefamilietimet. Hvad ville det så betyde?
[21:23 – 21:35] Og kunne de så finde på? Og det havde hun altså en masse modstand på. Og så var det sådan… Jamen lad os starte med, at du simpelthen får en hjemmevejleder.
[21:35 – 21:48] Og det er jo også en voksen, der kan give støtte. Og man kan snakke. Og egentlig også beskrive funktionsniveauet, som kan komme til gavn i dit jobcenter.
[21:48 – 21:54] Og altså er det noget, man kan få hjælp til gennem dig? Eller er det noget, man skal sige til dem? Eller er det noget, man skal sige til sin sagsbehandler?
[21:55 – 22:07] I princippet så er en kommune en enhedskommune. Og alle kommuner har en vejledningspligt. Og jeg tænker, at det er noget, der er meget vigtigt for borgere at vide.
[22:08 – 22:19] Man har som borger ret til en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Og det er ikke dig som borger, der skal iværksætte det. Det er kommunen.
[22:19 – 22:25] Det er en rettighed. Man har også ret til, eller kommunen har pligt til at vejlede.
[22:26 – 22:33] Så det vil sige, hvis jeg arbejder i jobcenteret, så har jeg i princippet pligt til at sige til dig,
[22:33 – 22:41] så jeg tænker, det kunne være fornuftigt, at du kunne ansøge om tilskud til tænder, for eksempel.
[22:41 – 22:54] Det burde du være berettiget til. Nu skal jeg fortælle dig, hvordan du kan gøre det. Men det er jo meget ofte det, der ikke sker. Hvad er din oplevelse med dem, du har talt med? Det er jo selvfølgelig også en specifik målgruppe.
[22:54 – 23:07] Men hvordan er det noget, dem du hjælper eller taler med, oplever derude? Jeg oplever, at det desværre sker i meget få tilfælde.
[23:08 – 23:18] Jeg har jo i de her sidste tre år arbejdet og samarbejdet med afsindelig mange forskellige kommuner.
[23:19 – 23:30] I forskellige afdelinger. Og min oplevelse er, at alle forsøger at gøre det godt. Men at alle er optaget af det, de er sat i verden for.
[23:30 – 23:43] Og det er at få folk et job? Det kan være folk et job. Jeg har også et samarbejde med familieafdelingerne. Det kan være, at der er kommet en underretning, og vi har et samarbejde der.
[23:44 – 23:57] Og der kan man sige, der oplever jeg egentlig det samme. At der er man meget fokuseret på barnet, og ikke så meget familien. Og det jeg kunne jo ønske, altså af alle dem, der har en børnesag.
[23:57 – 24:02] At man også kigger på, hvad kunne man hjælpe forældrene med?
[24:03 – 24:14] Og for rigtig mange udsatte familier, hvor der er depression, arbejdsløshed, trauma. Jamen der er jo et lavt funktionsniveau.
[24:14 – 24:25] Så det kunne være så hensigtsmæssigt. Samtidig med at man gav barnet noget støtte, er man så også koblet en støttekontaktperson på.
[24:27 – 24:34] Så jeg tænker, at det er generelt, det er jo noget vi alle sammen godt ved, at mennesker er hele.
[24:36 – 24:47] Men det er jo også desværre et vilkår, og det tænker jeg også den måde vi har delt det op på. Altså jeg tænker også bare helt almindelige folkeskoler.
[24:47 – 24:54] Altså så har du én lærer i 0. og så har du dem der går i indskoling og så mellemskolen.
[24:54 – 25:05] Altså jeg ved ikke hvorfor, det er jo den måde vi har delt tingene op på. Man kan sige noget af det, man jo har rigtig meget behov for som menneske.
[25:06 – 25:11] Og særligt også hvis du har trauma, og du har dissocier.
[25:11 – 25:20] Og du har ukommelsesvanskeligheder, så har du rigtig meget brug for tydelige, gennemsigtige rammer og kontinuitet.
[25:20 – 25:25] Og det findes ikke ret mange steder i systemet.
[25:26 – 25:35] Du kan sagtens som borger have 10-12 forskellige fagpersoner, du er i dialog med. Altså og det er ikke engang.
[25:36 – 25:46] Altså du kan tale med din datters matematiklærer, fordi der lige er noget der. Du har lillebror er ordblind, så er der også en læsevejleder.
[25:46 – 25:58] Måske også lidt en skolesocialrådgiver, så har du en psykolog i CSM. Så har du din læge, og du går også til noget behandling. Altså det er jo fuldstændig umuligt at holde støv på.
[25:59 – 26:04] Så ikke man bare havde udfordringer mentalt eller sådan først, eller før det, så former det derefter. Ja.
[26:13 – 26:25] Men du var selv lige inde på rettighederne, du nævnte de her to. Ja. Er der andre sådan rettigheder man har som borger generelt? Men også jeg tænker især, altså hvis der er noget der er relevant i forhold til hvis man er ramt og sen følger.
[26:25 – 26:31] Jeg nævnte før det her med ret til en helhedsorienteret indsats. Og kan du måske også lige sætte et ord på hvad er det? Ja.
[26:33 – 26:46] En helhedsorienteret indsats, det vil sige at alle de her forskellige lovgivninger, hvor man potentielt kan få hjælp til. Der er for eksempel beskæftigelsesloven. Så er der sundhedsloven.
[26:46 – 26:58] Det er jo også hvis du skal udredes for en psykiatrisk diagnose for eksempel. Eller du har nogle sundhedsmæssige ting.
[26:58 – 27:09] Det kan være at du går på center for komplekse symptomer eller noget andet slidegigt. Og så er der serviceloven.
[27:09 – 27:19] Og det handler jo om det her med hvordan skal man. Og det er i kommunen jeg taler om. Hvordan skal det spille sammen? Det vil sige hvis.
[27:21 – 27:30] Fordi meget af alle afgørelser som bliver truffet i kommunen. Det kan jo for eksempel være en afgørelse om hvorvidt.
[27:30 – 27:42] Nu springer jeg sådan helt i at du har ret til en støttekontaktperson. Det kræver at kommunen indhenter de relevante oplysninger.
[27:42 – 27:54] Så du har som borger pligt til at medvirke i egen sag. Kommunen har pligt til at inddrage dig. Og de har pligt til at inddrage dem der er omkring dig. De skal ligesom indhente.
[27:55 – 28:04] De kan ikke beslutte at du skal gå fra at sy dagpenge. At du ikke længere er berettiget til det at du skal over i et jobafklareningsforløb. Uden at de oplyser sagen.
[28:05 – 28:15] Du skal så til gengæld jo også være med til at fortælle. Der er sket det og der er det og der er det. Og hjælpe med at give.
[28:15 – 28:25] Altså jo jeg har været i 2022. Der gik jeg på Stolpegård. Og der kan du indhente oplysninger fra.
[28:25 – 28:38] Så det er jo sådan et samarbejde kan man sige. Hvor meget er de forpligtet til at indhente? Er det kun ligesom den nylige kontakt eller den nylige forløb til psykiatrien?
[28:39 – 28:47] Ja og jeg tænker at du som borger kan gøre rigtig meget selv. Der er jo selvfølgelig nogle af tingene der koster meget.
[28:47 – 28:58] Så det kan være at de tænker ud fra at du ikke har indgået i nogen praktik. Eller ud fra at du selv siger at du får syg til det og det og det.
[28:58 – 29:07] Så tænker vi ikke du opfylder kriterierne for at syge dagpenge. Og derfor de indhenter den mindste lægeudtalelse.
[29:09 – 29:21] Men det er svært for dem at undgå at indhente en masse ting. Hvis du selv siger der er også det og der er det og der er det. Så tænker jeg at så er de pligt til det. Og hvis ikke så kan man altid klage.
[29:21 – 29:30] Der er jo hele tiden det her med klagevejledninger. Og i det hele taget vil jeg sige. Det er noget af det jeg gør meget ud af. At hver gang du beder om noget som borger.
[29:31 – 29:41] Så skal de i princippet tage stilling til det. Og hvad kunne det være man kunne bede om? Jamen det kunne for eksempel være. Hvad hedder det. Jeg har noget med mine tænder.
[29:41 – 29:52] Jeg vil gerne have dækket de her tænder. Eller tandlægen. Så kan jobmedarbejderen ikke sige. Jamen det kan jeg ikke hjælpe dig med.
[29:52 – 30:05] Men det tror jeg heller ikke at du kan få. Det må man ikke sige. Der må man sige. Det er ikke i den her afdeling. Til gengæld så er det herovre. Og der kan du ansøge om det.
[30:05 – 30:16] Eller du kan også få hjælp til at ansøge om det. Og så skal de kvittere at det er en ansøgning. Og så skal de give dig et afslag. Fordi du har altså som borger ret til at klage.
[30:17 – 30:28] Og jeg tænker det er noget af det. Jeg oplever rigtig meget. At borgerne har en oplevelse af. At de har bedt om noget hjælp. Og så bare fået at vide. Jamen det kan jeg ikke lade sig gøre. Hvor det er sådan.
[30:29 – 30:41] Jamen har du fået noget afslag? Har du fået en klagevejledning? Det er jo noget med det her med at sikre ens rettigheder. Så i princippet hvis man får at vide. For det er også noget jeg har hørt rigtig meget.
[30:42 – 30:54] Hvis man får at vide sin sagsbehandler med et eller andet. Altså det kunne også måske være en støttet kontaktperson. Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Eller det dur jeg ikke. Det kan du ikke få. Så skal man i princippet sige. Altså man vil have det på skrift.
[30:54 – 31:05] Ja. Et eksempel fra i sidste uge. Hvor vi har en borger som jeg har forsøgt at hjælpe. Han går i behandling. Og har den her oplevelse. At der sker ikke noget. Hun har bedt om hjælp.
[31:06 – 31:18] Gennem mange, mange år. Og det er også skiftende sagsbehandlere. Og vi får så fat i det der hedder en borgerredgiver. Som er noget næsten alle kommuner har.
[31:18 – 31:30] Som egentlig er en uvildig ofte socialrådgiver. Som sidder ude i kommunerne. Som faktisk skal hjælpe borgerne med at finde rundt. Og grunden til man overhovedet så har valgt at have sådan en.
[31:30 – 31:40] Er jo fordi vi erkender at borgerne kan ikke finde rundt i kommunen. Og dem der arbejder ude i kommunen. Kan heller ikke finde rundt. Så der er ligesom en borgerredgiver. Og det er også en man selv kan tage fat i. Ja.
[31:41 – 31:53] Og det er også en jeg ofte. Altså en jeg har fundet ud af. Det er der vi starter. I stedet for alt muligt andet. Hvis jeg kan se. At de har. Burde have gjort en masse ting. De har kendt den her.
[31:53 – 32:05] Borger i 10 år. Der har tidligere været her. Og ja. Så tænker jeg. Kommunen skal ind og finde ud af. Hvad er der iværksat. Ikke. Og hvad er der ikke iværksat. Vi har.
[32:06 – 32:18] Efter jeg har talt med hende. Flere gange. Hun. I tale sætter meget tydeligt. At hun har. Et meget lavt funktionsniveau. At hun er. Meget socialt udsat. Hun har lige været.
[32:19 – 32:31] Boligudsat. Blev nødt til at flytte hjem til sine forældre. Det er altså en voksen kvinde. Har. Blev nødt til at få. Et af sine børn. Til at. Flytte over til faren. Fordi hun ikke magter det.
[32:32 – 32:44] Har en masse fysiske. Problemer. Og. Også. Altså. Mange psykiske problemer. Og jeg tænker. Når jeg går ind og læser. Hvad. Man. At. Hun har. Burde kunne få.
[32:45 – 32:57] En støttekontaktperson. Og det. Nævner hun så. For sin. Nye sagsbehandler. Som. Siger. Øhm. Nej. Det tror jeg ikke. Ej. Det tror jeg ikke. Du er berettet til. Og så. Ringer hun tilbage.
[32:57 – 33:10] Men hun siger jeg. Hun ikke tror jeg er. Berettet. Og så. Hvad er hendes. Begrundelse. For det. Og i virkeligheden. Er du slet ikke. Noget. Hun skal. Sige. Fordi. Det slet ikke. Over hendes. Afdeling. Det hun skal. Sige. Er. Jeg vil. Gerne. Hjælpe dig. Over. Jeg vil. Gerne. Hjælpe dig. Med. At.
[33:11 – 33:24] Sikre. At du får. Lavet en ordentlig. Ansøgning. Og at. Alt det der er relevant. Kan indgå. Og det er jo selvfølgelig. Så skal. Socialforvaltningen. I princippet. Holde en grundig samtale. Med hende. Helt oplagt.
[33:24 – 33:36] Og involvere. CSM. Hvor hun går i behandling. Få beskrevet. Hvad er det for nogle problemer. Hvad er det for et lavt. Funktionsniveau. Tag kontakt. Til hendes læge. Så. Så det her med. At sige. Nej. Det. Det har jeg. Det tror jeg ikke.
[33:36 – 33:49] Det er ikke godt nok. Hvad kan man så sige. Jamen så kan man sige. Det forstår jeg ikke. Fordi. Jeg kan. Se af en. Hvad hedder det. Altså. Og det er jo igen. Det her med. Som jeg også. Hele tiden siger.
[33:49 – 34:02] Du skal være. Godt inde i din egen sag. Og det. Lyder. Rigtig hårdt. Men det er. Simpelthen. Igen. Det her med. Du har ret. Til at blive involveret. Og du har ret.
[34:02 – 34:14] Til at medvirke. I din egen sag. Og du har. Klik til. At medvirke. I din egen sag. Så det kræver noget. Altså. Det er der ingen tvivl om. Men det andet kræver. Tusind gange mere. Så det er noget med.
[34:14 – 34:25] At finde ud af. Altså. Og det er jo. Der hvor jeg tænker. At. Det er det. Jeg hjælper meget med. Det er at skabe det her overblik. Hvad. Hvad er der af muligheder. Hvad er der af muligheder. Hvad har du behov for.
[34:26 – 34:38] Hvad har du tidligere prøvet. Hvad kunne være. Og det er jo alle de der. Svære spørgsmål. Som aktiverer. Alt muligt. Som er ubehagelige. At tænke på. Og det kan jeg heller ikke. Og det er det der med. At plante. Fordi.
[34:38 – 34:50] Jeg har meget fokus på det her. Med at få noget. Socialt støtte. Øhm. Fordi det kræver overskud. Og. Det er jo ikke. Sådan. Så folk tænker. Ej. Jeg vil vildt gerne. Have. En.
[34:50 – 35:03] Stødt kontaktperson hjem til mig. Nej. Fordi det er jo også. Det er jo ikke en måde. Og. De fleste har jo også. Sådan et billede af. Det. De vil. Det er jo også. Endnu et. Har.
[35:03 – 35:15] Det kan jeg engang. Finde ud af. Og. Hvordan skal jeg kunne. Lukke nogen mennesker ind. I mit hjem. Og. Det burde jeg jo også. Altså. For fanden. Jeg kunne bare. Rejse mig op. Og. Alle de der. Man også har fået at vide. Ikke. Så kører det bare. Ja.
[35:16 – 35:23] Så jeg kunne jo heller aldrig. Finde på at sige. At starte med. At sige. Det skal du have. Det er noget med at sige. Det er der muligheder. Jeg tænker.
[35:31 – 35:43] Og. Det aktiverer alt muligt. At skulle i gang. Med den her praktik. Derfor. Vil det være rigtig godt. At have en. Der kommer hjem til dig. To timer om ugen. Og som ikke spørger dig. Ind til. Men egentlig. Tager udgangspunkt. I det.
[35:43 – 35:56] Du har brug for. Og det er jo ikke sådan. Så kommunerne kaster. Støttekontaktpersoner. Altså. Det. Det er også lidt en kamp. Men når det så lykkes. Så er det bare. Så godt givet ud. Og. En kæmpe støtte.
[35:56 – 36:09] Og også det der med. At tro på. Jamen. Det her. Der er faktisk nogen. Der gerne vil hjælpe mig. Og ja. Jeg kan faktisk godt. Bare snakke med hende. Om lige præcis. Det jeg har lyst til. Og vi kan også godt. Bare gå en tur. Fordi.
[36:09 – 36:21] Det er det der er rart. Altså det der med. At øve sig. I os. Og give udtryk for. At det. Jeg. Har behov for. Det er. Godt nok. Ja. Og det kan jo bare være. Sindssygt svært. Helt sindssygt.
[36:21 – 36:34] Når det er autoriteter. Man sidder overfor. Med vores. Problematikker. Ja. Og. Alt andet lige. Så skal kommunen. Også. Indhente. De oplysninger.
[36:34 – 36:47] Som jo er lavet. I et godt samarbejde. Med nogen. Altså. En god. Støttet kontaktperson. Som har beskrevet det. På en nænsom måde. Alt det. Der gør. At dit funktionsniveau. Er lavt. Det kan bruges.
[36:47 – 37:00] Direkte. Ind. I din. Jobcenter sag. Så det er også noget med. Og sådan. Altså. Systemet. Er jo. Skidesmart. Så du skal også være skidesmart. Det. Jeg tænker. Jo.
[37:00 – 37:13] Som udgangspunkt. Alle gerne. Begør det godt. Altså. Der er jo ikke nogen. Der har lyst. Til at parkere nogen. På en. Kontakthjælp. 10 år. Ja. Ingen. Altså. Jeg sidder og tænker. Hvad er det for nogen. Nu siger. Nemlig. Selv de her muligheder. Hvad er det for nogle muligheder. Du ofte ser.
[37:13 – 37:25] Der kan være behov for. Eller som du ville. Rådgive. Eller sådan. Anbefale. Ja. Jeg tror. Egentlig. At jeg er blevet. Overrasket. Over. Hvor lidt. Af mennesker. Der kommer.
[37:26 – 37:39] I de her huser. Og mange har jo. Fået. Alle mulige. Former. For behandling. Hvor lidt. De egentlig. Får talt. Om. Hverdagen. Altså. Sådan. Helt. Hvordan. Er.
[37:39 – 37:51] Din. Hverdag. Altså. Det er jo meget. De sådan. Store ting. Af sted. Hvem hjælper dig med det. Din e-boks. Altså. Egentlig.
[37:51 – 38:04] Det der med. Alle de der. Praktiske ting. Som. Er enormt vigtigt. At få. Styr på. Fordi. Det vil alle jo gerne. Få noget støtte til også. Få noget støtte. Og også.
[38:04 – 38:17] Sige. Jamen. For. Fanden. Alle mennesker. Der er stress ramte. Altså. Ved jo. At. Det. Det. Alle de der. Funktioner. Der. De. Eksekutive. Funktioner. Der går i stykker.
[38:17 – 38:29] Der. Så nej. Du kan ikke. Overholde. Alt det. Og nu starter du. For eksempel. I behandling. Så det er jo også meget. Der er jo. Folk. Der er gået. Ventet. Her. I mange år. Og. Der kommer til at ske. En kæmpe udvikling. Også.
[38:29 – 38:42] Det bliver mega hårdt. Din. Mand. Derhjemme. Kommer til at opleve. Der er anderledes. Du skal måske. Konfrontere dine forældre. Altså. Det. Det er også ligesom. At anerkende. Det her. Det. Det. Det. Det.
[38:42 – 38:55] Er en stor ting. Du startede her. Hvordan kan vi hjælpe dig. Og. Hvad. Hvad skal der til. For. Det kan blive lidt lettere. At være dig. Altså. Og. Lidt lettere. Det lyder også. Men det er jo faktisk også. Bare.
[38:55 – 39:08] For hverdagen. Til at fungere. Præcis. Altså. Det kan jo være en kæmpe hjælp. Lige præcis. Og den. Den tror jeg lidt. At vi. Undervurderer. Og. Selvom. Du kan have. En million. Fagprofessionelle.
[39:08 – 39:20] Som. Skriver alt muligt om dig. Laver status. Og tester. Hvem. Taler du egentlig med. Om alt det der. Der bare sådan. De små ting. Som. Er vigtige. Fordi. Det er dem der fylder. Så derfor.
[39:21 – 39:33] Tænker jeg. Jeg bruger. Egentlig meget. Altså det der med. At. Få hverdagen. Til at blive. Lidt lettere. Og det er jo også. Igen. Ordentlig gældsrådgivning. Er der. Kan vi kigge på det. Nogen der hjælper.
[39:34 – 39:46] Med den der. E-boks. Hvad er der. Af. Sådan. Hængepartier. Med alt muligt. Meget med. At beskrive. Funktionsniveauet. Men egentlig også. Tror jeg sådan. At. Der er jo ikke nogen. Der vil tænke på sig selv.
[39:47 – 39:59] Som. Jeg er et menneske. Med et meget lavt. Funktionsniveau. Men egentlig også. Måske erkende. At det har de lige nu. Har en konsekvens. De ting man har været igennem. Ikke. Yes. Og det er faktisk meget lavt. Lige nu. Og det må jeg godt.
[39:59 – 40:12] Få hjælp til. Ja. Og det er ikke. Fordi du egentlig. Bare var. At doggen. At du ikke har fået børstet. De der tænder. I tre uger. Eller du slet ikke. Nu kan magten. Gå i bad. Fordi det. Fremkalder. Så meget. Angst.
[40:12 – 40:25] Eller du kan ikke. Invitere. Din. Din børn. Hjem. På. Altså. Det har vi jo også. Så mange. Voksne. Som har. Altså. Også ældre mennesker. Som har. Voksne børn. Som siger. De kan ikke.
[40:25 – 40:36] Komme hjem. Og besøge dem. Fordi. Der simpelthen. For. Det er for hårdt. Og det er selvfølgelig. Svært. Men det andet. Er jo. Også svært. Det har også. Konsekvenser.
[40:50 – 41:03] Og hvad. Hvad er det. Altså. Hvad er der noget. Der sådan. Går igen. Som du. Generelt. Vil anbefale. Altså. Nu sagde du. Sådan. Mulighed for. En støttet kontaktperson. Eller noget. Sådan. Ringgøring. Ja. Eller hjælpe hjemmede.
[41:03 – 41:11] Er der andet. Som sådan. Er noget. Du. Typisk. Altså. Rigtig meget. Omkring gæld. Rigtig meget. Omkring.
[41:20 – 41:33] Det. Det oplever jeg. Rigtig meget. Og. Jeg har mistet overblikket. Og ikke vide. Fordi. Jeg kan alligevel ikke. De har jo bestemt. Og de kan ikke. Altså. Ja. Så. Egentlig. Har givet op. Og så.
[41:33 – 41:45] Kan det. Nemlig. Blive lidt. Der hvor. At. Det jo næsten. Bliver. Helt umuligt. Og så. Tænker. Nå. Men så. Er det bedre. At jeg slet ikke. Gør noget som helst. Ikke. Så det er noget med. At få noget.
[41:45 – 41:57] Håb ind. Ja. At der er. Også. En mulighed. Der er nogle muligheder. Der er nogle muligheder. Ja. Og hvad er der af. Fællesskaber. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[41:59 – 42:11] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[42:11 – 42:23] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[42:31 – 42:33] Øhm. Øhm.
[42:46 – 42:58] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[43:00 – 43:12] Øhm. Øhm. Øhm.
[43:13 – 43:25] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[43:27 – 43:32] Øhm. Øhm. Øhm.
[43:44 – 43:57] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[43:57 – 44:03] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[44:12 – 44:23] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[44:26 – 44:39] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[44:39 – 44:48] Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm. Øhm.
[44:56 – 45:09] Øhm. Du skal hele tiden være i dialog med at være på forkant. Det er det, der er så sindssygt hårdt ved at være i systemet. At det kræver faktisk, at du er på forkant. Og hvordan kan du være på forkant med noget, du ikke ved noget om?
[45:10 – 45:23] Og så bliver du nødt til at alliere dig med nogle gode mennesker. Og der er jo også de her organisationer, som hjælper. Altså alle steder i landet findes der organisationer, som hjælper.
[45:23 – 45:33] Altså retshjælp. Du har sådan en organisation som Settlementet, som også giver socialrådgivning. Gratis, ikke også? Gratis.
[45:33 – 45:43] Du har den her borgerrådgiver, som jeg vil slå et kæmpe slag for. Og for det første, så er det også, hvis du ser det på et lidt større perspektiv,
[45:44 – 45:54] så hver gang man tager kontakt til borgerrådgiveren, og hun går ind og kigger, så bliver det registreret. Det vil sige, at så kan kommunerne…
[45:54 – 46:06] De kan ikke ignorere, at borgerne ikke oplever sig hørt. Ja, sidder og bare tænker, at det kræver så, at det bliver journalført eller skrevet i sagen.
[46:07 – 46:19] Jo. Og der kan man jo så bede om sine… Ja, det er det, man skal hele tiden. Jeg tænker noget af det, jeg også… Det er også noget af det, jeg bruger meget tid på, når jeg taler med fagprofessionelle. I skal skrive ting ned.
[46:20 – 46:31] Fordi folk kan ikke huske det. Og de kan ikke huske navne. De kan ikke huske, hvad det var, der blev aftalt. Altså, vi bliver nødt til at hjælpe hinanden. Så det er noget, man også kan bede om.
[46:31 – 46:43] Hvis nu for eksempel jeg var inde i jobcenteret, alt det, du siger til mig, det vil jeg rigtig gerne have, du skriver ned, fordi jeg kan ikke huske det at sende til mig efterfølgende. Så det må man gerne bede om. Så er der også noget med at turde sætte ramme.
[46:45 – 46:56] Det er noget af det, jeg bruger meget tid på at hjælpe med. Sådan, hvordan fungerer det godt for dig? Også bare, når vi er to. Hvis du kommer ind til mig, så vil jeg sige, vil du helst have sms’er til dig?
[46:57 – 47:09] Skal jeg ringe til dig? Fordi det er jo igen, jeg trigger. Og det kan være så forskelligt, jo, ikke? Ja, så det er det der med også, at fagprofessionelle bliver nødt til at gå i den der dialog.
[47:09 – 47:21] Og det er der jo desværre så ikke så meget tid til. Så det er noget, jeg bruger tid på. Jeg har for eksempel også en schema, jeg altid giver. Ja.
[47:22 – 47:34] Nu kan man desværre ikke se det i podcasten, men det er faktisk et schema, som jeg tror, en socialrådgiver fra Syd og så en fra Spor har været med til at udvikle. Ja.
[47:34 – 47:42] Og det er meget det her med, det hedder sådan overblik over senfølge efter seksuel overgreb. Og så er der en lille tekst, hvor der står,
[47:43 – 47:55] altså formålet med dette schema, hvor den senfølge ramte kan krydse af, er for at skabe et fundament for et godt samarbejde med de fagprofessionelle, den senfølge ramte kommer i kontakt med.
[47:55 – 48:08] Så er der en masse forskellige kasser. Det kan for eksempel være, den første kasse er, jeg er diagnosticeret med PTSD, har PTSD symptomer.
[48:08 – 48:21] Og så kan man jo så krydse af. Og så er det jo meget sådan noget, har man flashback, kan få det meget dårligt ved situationer med mennesker, omstændigheder, der minder om traumerne, forhøjet alarmberedskab, hukommelsesbesvær.
[48:21 – 48:33] Den næste boks er, jeg er mistillid til autoriteter. Krydse af, krydse af, krydse af. Jeg har følgende ressourcer i mit liv. Jeg har god støtte for min, det kan være min mand.
[48:34 – 48:47] Jeg er tilknyttet uddannelse. Jeg har en god fornemmelse af mine egne behov. Og det kan jo være alt muligt andet. Og så er der også, hvad har du ellers af symptomer,
[48:47 – 48:59] eller hvad hedder det. Udover senfølgere har jeg, ja det lyder altså virkelig også deprimerende, men en spiseforstyrrelse, depression, angst. Men et eller andet sted, altså det her, det er jo komplekst,
[48:59 – 49:11] og det er omfattende for rigtig mange. Altså det er så noget, du giver til den, du taler med, som så udfylder og giver til deres sagsbehandlere. Ja, det jeg bruger det egentlig også lige så meget, hvis nu du kom hos mig, så ville jeg sådan sige,
[49:11 – 49:22] har du lyst til lige at kigge på det her? Også for at sige, så kan jeg også lidt lettere se, hvad der egentlig er på spil. Og det er altså for det meste en kæmpe øjenåbner,
[49:22 – 49:35] bare sådan, oh my god, nej, jeg kan jo krydse af på det hele. Og det er også for at sige, ja det er sådan alle har det. Altså der er en meget god en, der er sådan i forhold til,
[49:35 – 49:48] jeg har svært ved at sige fra over for andre, der bestemmer. Jeg kommer til at sige ja, selvom jeg ved, at jeg ikke magter opgaven. Jeg magter ikke at leve op til forventninger, der bærer ansvaret.
[49:48 – 50:00] Og særligt sådan det der med, det er et felt, der hedder min mistillid til autoriteter, betyder blandt andet, at jeg er svært ved at fortælle, hvordan jeg reelt har det, da jeg ikke vil virke svag,
[50:00 – 50:11] eller som et offer. Og så er der også til sidst, jeg ønsker ikke at tale om de seksuelle overgreb, jeg har været udsat for. Jeg ønsker kun at tale om sine følgende. Og jeg synes, det her, det er sådan,
[50:12 – 50:24] så jeg bruger det egentlig også i min snak. Fordi hvor er du henne i det? Men det er også noget med at kunne egentlig genkende, at der er nogen, for det er svært at sætte ord på, at det er sådan, jeg har det.
[50:25 – 50:38] Det kommer sådan på, hvor man er i sin proces. Og måske ved man slet ikke det. Man aner ikke, at det er sådan, man har det. Men gud, jo, den kan jeg egentlig også godt, og den kan jeg også godt. Og så bliver det sådan noget også at vise,
[50:39 – 50:51] det er det her, der er på spil, når du går ind i et rum. Og når alt det her er på spil for dig, hvordan kan det så være lettere? Og så kan vi hjælpe med at lave nogle bestemte. Og det er jo også at give det til,
[50:52 – 51:02] altså bruger det også til at give til sagsbehandleren. Oplever du, at det hjælper? Ja. Altså når der kommer et skriv sådan? Rigtig meget. Ja, hvordan? Det hjælper til, at igen, det er den der med,
[51:03 – 51:15] at helt grundlæggende vil mennesker jo gerne gøre det godt. Og der er jo kæmpe meget berøringsangst, men også sådan en angst for, at man som fagprofessionel kommer til at gøre noget forkert. Mm.
[51:15 – 51:25] Og derfor er det nok bedre, at vi slet ikke snakker om det. Og det er jo heller ikke mit, fordi jeg skal jo i virkeligheden jo bare, altså alt den her misforståede ting.
[51:25 – 51:37] Så jeg tror, det her med at få det bragt ind på bordet, også er det anonymt. Det er ikke, du er en dårlig sagsbehandler. Fordi der er jo ingen tvivl om,
[51:38 – 51:50] at dem der sidder i jobcentrene, også mærker konflikten. Altså det er jo pressen jo også med til. Som udgangspunkt synes vi jo alle sammen, at det er helt håbløst.
[51:50 – 52:02] Altså så de har jo også et behov for at beskytte sig selv, hvor den her, det er sådan dejligt, med jo også en erkendelse af, det er også svært for dig at hjælpe mig, fordi du ved ikke,
[52:02 – 52:13] der foregår alt det her inde i mig, når vi sidder sammen. Så du skal gøre det anderledes. Altså det er jo egentlig også en hjælp. Og her slutter første del af min samtale, med Sanne.
[52:13 – 52:26] I næste episode taler vi om det her dokument, som du i øvrigt kan finde linket til, i beskrivelsen til episoden. Og hvorfor det kan være godt at tage med, i samtalen med dine sagsbehandlere. Vi taler også videre om dine rettigheder som borgere, og hvilke paragrafer,
[52:26 – 52:37] Sanne altid råder dem, hun hjælper til at tage søg. Og så taler vi om, hvor du kan få hjælp, hvis ikke du er tilknyttet til CSM, og hvordan håbet har en stor betydning, for din tid i jobcenteret. Du har lyttet til Forbandet Barndom.
[52:37 – 52:49] Følg med på podcastens Facebook og Instagram side, Du er også velkommen til at følge min profil, så du kan finde navnet på, i beskrivelsen til episoden. Her deler jeg mine og andres historier,
[52:49 – 53:02] og værktøjer til senfølgere, efter overgreb og andre barndomstraumer. Har du oplevet overgreb i din barndom eller ungdom, så kan du søge støtte og hjælp, hos en række organisationer og private virksomheder, som du kan finde en liste over i beskrivelsen.
[53:02 – 53:13] Har du spørgsmål til episoden her, eller vil du dele dine oplevelser med mig, efter at have lyttet med, så er du velkommen til at kontakte mig, på Instagram, på Facebook, eller på mail, forbandetbarndom-gmail.com Vi lyttes ved.
That’s the end of your recording! We hope our transcription made your workday more enjoyable. If it did, consider trying out our pro version on goodtape.io:
- All your transcriptions*
- Skip the queue = minimal waiting time
- We will store your transcriptions (including this one) safely
*) Well, up to 20 hours/month, which is kind of a lot. If you need to transcribe more let us know on yourfriends@mygoodtape.com