Info om at være med i podcasten

Tak fordi du har vist interesse for at være med i en episode af podcasten. Her på siden kan du læse mere om, hvordan det plejer at se ud, når jeg har gæster med i en episode, samt få indblik, i hvordan jeg arbejder, og hvor lang tid, det typisk tager fra start til slut.

Gennemsigtighed og tydelighed oplever jeg er tryghedsskabende, og derfor har jeg lavet denne side her og undervejs får mine gæster også et dokument med en samlet mængde information, der kan være en hjælp undervejs. Det kan nemlig være meget forskelligt om mine gæster har fortalt deres historie offentligt før eller ej.

Tryghed først og fremmest

Det allervigtigste for mig i processen er, at min gæst føler sig tryg, og det er derfor helt op til gæsten at have det sidste ord igennem hele processen, og der er fuld redigerings- og slettemuligheder hele vejen. Når jeg udarbejder spørgsmål eller tekster er det altid tænkt som udkast eller foreslag, som min gæst kan ændre præcis som vedkommende vil. Mine gæster har også fuld kontrol over, hvor offentlige de vil være, om de vil stå frem med fuld navn, anonym eller fornavn eller lign.

Podcastens historie

Jeg har tidligere startet podcasten “Når barndommen giver PTSD” med en anden senfølgeramt. Jeg startede herefter solo som blev til “Recover efter overgreb og PTSD”. Navnet er endelig landet ordenligt hos mig nu og kommer fremover og altid til at hedde “Forbandet Barndom”, da jeg bl.a. kan mærke giver mening ifht dem, der lytter med.

Grunden til at jeg startede den første podcast op i sin tid, var fordi jeg manglede et sted at gå hen og få viden om senfølger, men også høre andres historier for at blive klogere på og få ord til mine egne oplevelser.

Podcastmediet kan noget helt særligt. Og så er det gratis og man kan tage episoderne i det tempo, men har brug for.

Podcasten “Forbandet Barndom” har fokus på hvor forskellige overgreb kan være, konsekvenserne efter overgreb i barndommen og de senfølger, størstedelen af os kommer til at opleve. Hvor meget mine gæster vil fortælle og hvilke ting, de vil dele er HELT op til dem.

Jeg ønsker at vise nuancerne og variationerne: dels hvad man har oplevet, men også hvordan senfølgerne og konsekvenserne kan se ud.

Men jeg ønsker også at skabe håb og vise, at der er en vej mod heling og vil derfor også komme ind på, hvad der har hjulpet dig i din proces. Det havde jeg selv stor brug for da jeg blev bevidst om mine senfølger.

Hvor mange lytter med?

Der kommer flere og flere lyttere til, og som det er nu, lander hver episode på omkring 2.000 afspilninger. Det vil sige, at der 2.000 gange er trykket på play. Jeg kan ikke se, hvor mange, der lytter, kun antallet af afspilninger, så i princippet kan det være 2.000 personer, der har lyttet eller 1.000, der har lyttet til én episode to gange. En mavefornemmelse siger mig, at det er ca 15 % der lytter til episoderne mere end én gang, så det vil nok være omkring 1.700 personer, der lytter med.

Selvom min målgruppe (primære lyttere, jeg laver indhold til) er senfølgeramte, er der også en del fagpersoner, fx sygeplejersker og socialrådgivere, samt pårørende der lytter med 🙂

Hvor lang tid tager det at producere podcast?

Generelt er det at lave podcast et stort arbejde, og en serie med én gæst kan tage alt fra 10-30 timer at lave arbejdsmæssigt for mig fra start til slut. Samtidig er forløbet meget afhængig af, hvor min gæst er i sin proces og livet, samtidig med at mit privatliv kan fylde mere, så nogle gange har den samlede tid fra vi indledte kontakten til at podcasten er ude taget et år.

Normalt ved podcastproduktion er der en hel redaktion bag og minimum 3 medarbejdere på det at producere, og andre til at lave tekster og poste på sociale medier. Det at jeg er alene om processen gør, at det tager tid.

Herunder kan du se en infografik over, hvordan forløbet plejer at se ud.

kort Overblik

Lidt mere info om forløbet

Jeg plejer altid at starte med en telefon- eller videosamtale, hvor vi kan komme ind på, hvad min gæst er tryg ved at tale om og sammen kan sparre ifht hvilke emner eller temaer, der kunne være relevant. Her skriver jeg lidt ned undervejs for at huske – en af mine senfølger er dårlig hukommelse nemlig, og det fortæller jeg altid i samtalen også. Herefter udarbejder jeg nogle spørgsmål, som kan være en ramme for samtalen, når vi mødes og optager.

Processen med at lave spørgsmål tager altid en del tid, fordi jeg ofte researcher ifht emnet, alt efter hvad min gæst gerne vil tale om fx ensomhed eller dissociation, for at gøre spørgsmålene skarpe og for at sikre, at jeg er klædt på til at kunne tale ind i netop min gæsts tematikker.

Nogle gange holder vi os til spørgsmålene, andre gange tager samtalen en helt anden vej. Det er meget forskelligt og helt op til den enkelte. Undervejs når vi optager har jeg det fulde ansvar for at holde styr på tiden og foreslå pauser, men mine gæster.

Hvor lang tid vi optager er op til min gæst og hvor meget vedkommende har på hjerte. Vi kan optage det hele på en dag, eller vi kan dele det op. Derfor kan det også være meget forskelligt for lang tid det tager og jeg har oplevet det har taget alt fra 2-7 timer. Undervejs sørger vi selvfølgelig for at holde godt med pauser.

Herefter starter klippefasen, som også kan tage lang tid. En episode af 45 min ca kan tage op til 4 timer at klippe i sig selv. Når episoden/episoderne er klippet færdigt bliver de sendt til gennemlytning inden hvor min gæst har mulighed for at klippe dele ud, de alligevel ikke er trygge ved. Det er typisk her der sådan bliver meget virkeligt, og her kan der opstå

Disclaimer

… eller hvad man skal sige. Fordi gennemsigtighed er vigtig for mig, er det også vigtigt at skrive, at jeg selv er senfølgeramt og det er også noget, der kan påvirke processen, da mit energiniveau er svingende og jeg er ved at lære at navigere i det.

Jeg er alene om podcasten, som er frivillig “arbejde”. Jeg elsker processen og det kreative arbejder, men fordi jeg er alene om det, er der også mange ting der kan forlænge processen fra min side.

Jeg er selv i et løbende helingsforløb, og nogle gange har jeg meget energi til podcasten, andre gange ikke og selvom det er ENORMT helende at lave, har jeg også brug for at lægge det på hylden i en stund i perioder for at passe på mig selv især i spidsbelastede perioder i mit privatliv. Fx skal min datter med infantil autisme starte i skole maj 2025 og det kan jeg mærke nu, tager noget af energien fra podcasten.

Men én ting er sikkert: Jeg skriver alle navne ned, og hiver fat når det giver mening ifht min tid og temaer i de kommende sæsonner. Og hvis det ikke passer ind, når jeg vender tilbage til mine gæster ,er det ALTID ok at sige man vender tilbage. Jeg plejer at sige at podcasten skal passe ind i gæstens liv og ikke omvendt!

Hvis du læser med og kunne tænke dig på et tidspunkt at dele din fortælling er du SÅ velkommen til at kontakte mig. Og jeg er altid interesseret i feedback undervejs, hvis du har været med og tager alt tid mig 🙂 Men generelt har jeg den oplevelse at alle oplever det som et trygt rum og at det selvfølgelig kan sætte nogle ting igang men at det kan være endnu et helingsskridt på mine gæsters egen rejse mod bedring, og det er jeg så glad for at jeg kan bidrage til.