Hvad er barndomstraumer?
Barndomstraumer kaldes også for udviklingstraumer. Det handler generelt om forskellige former for omsorgssvigt i løbet af barndommen, hvor vi er ekstra påvirkelige og som derfor kan have en større indvirkning på vores identitet, trivsel, ressourcer og generelle liv.
I indlægget her kan du læse mere om:
Eksempler på barndomstraumer
Traumerne sker i det miljø, vi vokser op i, og bliver ofte begået af mennesker tæt på os, vores tilknytningspersoner
Det har konsekvenser helt ind i voksenlivet og påvirker barnets kontakt til sig selv og ander, identitetsfølelse og selvregulering.
Det indebærer alle former for fysisk og følelsesmæssig forsømmelse, der i sig selv ikke nødvendigvis enkeltstående er traumatisk, men som over tid vil kunne medføre, at barnet udvikler emotionelle, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder.
Eksempler på barndomstraumer
- At være født af en kvinde, der ikke ønskede barnet
- Misbrug af alkohol, stoffer eller medicin under graviditet
- At være vokset op i et miljø med misbrug af alhohol, stoffer eller misbrug
- Barnet oplever sig afvist, udskældt eller endda hadet af de tætteste voksne
- Omsorgssvigt
- At blive fjernet fra sin trygge base, fx via adoption eller bortførsel
- Barnet oplever sig som en byrde (Både ved direkte ord eller mellem linjerne)
- At være udsat for seksuelle overgreb
- Mobning i skolen
- En opvækst, hvor barnet oplever tilknytingspersonen som kronisk deprimeret, angst, vred eller psykisk syg
- Hvis barnet bliver udsat for fysisk eller psykisk vold
- Hvis barnet oplever digitale krænkelser
Hvordan påvirker traumer i den tidlige udvikling?
Eller ugunstige barndomsaktiviteter (Løst oversat) er 10 spørgsmål, man kan stille sig selv, for at vurdere, om man har oplevet barndomstraumer.
Hvad er konsekvenserne / senfølgerne af barndomstraumer?
- Lavt funktionsniveau
- Kognitive udfordringer
- Følelsesmæssige vanskeligheder
- Udadreagerende adfærd med risiko for vold
- Kriminatiltet
- Selvskade
- Selvmordsadfærd
- Misbrug af rusmidler
- Hjemløshed
- Social isolation
- Hyppere forekomst af hospialsindlæggelser
- Hyppigere forekomst af somatiske sygdomme, fx epilepsi, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, sukkersyge.
- Skam, skyld og selvhad
- At leve i overlevelsestilstand
Adverse childhood activities
Eller ugunstige barndomsaktiviteter (Løst oversat) er 10 spørgsmål, man kan stille sig selv, for at vurdere, om man har oplevet barndomstraumer.
Det er en række aktiviteter, man har vurderet til at have direkte negativ konsekvenser for barnet, hvis ikke barnet bliver støttet.
Det bliver anvendt mange steder for at .
I Wales fandt man fx ud af, at voksne, der kunne genkende 4 eller mere i deres barndom havde en højere risiko for at:
- have været i fængsel
- udviklet hjertesygdom
- udvikle type 2 diabetes
- have udøvet vold inden for de sidste 12 mdr
- have selvskadende adfærd, fx alkoholmisbrug
Ikke skæbnebestemt
Hvis du kan genkende dig selv i emnerne er det ikke direkte ensbetydnede med, at det skal definere din skæbne. Der er mange andre faktorer, der spiller ind, men det kan være med til at indikere et mønster og være en forklaring på, hvis du oplever udfordringer i din hverdag.
Når du begynder at hele
Er det ikke unormalt, at du kan opleve, at dine symptomer forværres i en periode. Dit sind, din krop og dit nervesystem kan blive utryg, når du går nye veje, selv hvis det er det, der skal til, før at du heler.
Heling er ikke lineært, og det er helt normalt at have “setbacks” i perioder. Når det sker kan du fx opleve at:
- føle dig ensom
- være mere træt
- få fysiske smerter
- føle dig skyldig
- have lyst til at isolere dig
- være i sorg
- være i tvivl
- miste venner
- have brug for hjælp
- blive vred på dine forældre
- blive sur på dig selv
- være frustreret
- være rastløs
- føle dig overvældet
Skriv et svar